Jeg har et forholdsvist fredeligt forhold til uskyld og er dermed selvfølgelig uskyldigt vred over at kvinder ikke er mere uskyldige. Det kan de godt være. Hvad ville et samtalerum være uden en nærværende og virkelig forestilling om uskyld. Kønnene har samme ubesværede adgang til at forholde sig til denne uskyld, men man kan ikke sige noget afgørende eller komme med helhedsbetragtninger om uskyld. Vigtigere er at man kan ikke lave et kunstværk om uskyld. Uskyld kan kun forstås i forhold til Jesus. Et kunstværk om sagen bliver noget farvelade. Heart of Gold, Breaking the Waves, Den Stille Amerikaner og Den Kroniske Uskyld er i bund og grund forvirrede og usikre kunstværker. Ikke betydningsløse, bestemt ikke, de er betagende, men de er forvirrede og usikre.
