Home Non-categorized Ondt med din tro: En filosofisk prøve. (Evt. prøvebillede.)

Ondt med din tro: En filosofisk prøve. (Evt. prøvebillede.)

1104

Om skjult religionskrig i familier, ”børneinkvisition” mm.

-Til Adam Price

”Vi ved jo hvor mange ateister og uafklarede, altså agnostikere, der i deres sidste tid på jorden tilkalder familiens troende og taler henført og længe med dem under fire øjne.”

Der tror jeg ikke du fik alle nuancer med.

”Vi ved jo at langt de fleste der virkelig er på røven har prøvet at bede til Gud.”

Der tror jeg heller ikke rigtig du fik sagt noget.

”Sig mig… Nu holder du simpelthen kæft!”

Har du ellers noget i tasken?

”Vi kan da tale lidt om julens betydning for mig.”

Gerne.

”Lad mig se… Nej… Lad mig nu prøve…”

Gerne.

”Vi ved jo ingenting.”

Nej.

”Vi ved jo ingenting.”

Korrekt.

”Men der er mange aspekter af tro. I en familiesammenhæng giver tro hos forældrene mulighed for at indføre noget neutralitet. Kirken som en zone hvor der ikke er roller og magtfordeling.”

Fuck. Du kan stadig. De har trampet på dig og hånet dig og du kan stadig. Du har jogget i spinaten og faldet. Du har rejst dig. Det er fantastisk. Du står på hug. Nærmest.

”Nå… Øh… Det var så lidt…”

Nej, hvor var det hovedet på sømmet!

”Tja… Ja…”

Men giver det mening at sige at kun kirken kan tilvejebringe den neutralitetszone uden roller og magtfordeling?

”Ja!”

Så ateister er tabere. Ateister er onde.

”Hvis forældrene tit stikker til børnene fordi der er et fravær som ikke bliver fyldt af de surrogater som forældrene indfører, forældrenes pseudoåhsåoriginalitet og åhsåuafhængighed og åhsåfrisindethed så går det i hvert fald ud over børnene.”

Det er et andet sted at starte det du tager fat på end den sædvanlige ateisme-troende problematik. Jeg skal lige sunde mig med et glas vand.

”Drik bare min ven.”

‘Drik bare min ven.’ Det lød i hvert fald meget kristent.

”Jeg kan kun forstå verden i kraft af min tro.”

Du har lige indrømmet og sagt ‘Vi ved jo ingenting’.

”Ja.”

Er der slet ikke nogen ting ateister er bedre til, sådan i det daglige, end troende?

”Jo.”

Hvad?

”Ateister kalder sjældent dybe uoverensstemmelser i familier for krig.”

Men er det ikke en stor fed løgn?

”Hvordan?”

I en krig foregår der klodsede ting. Mange.

”Hvorfor?”

Man er bange. Man rammer forkert. Man bliver selv ramt.

”Øh.”

Nå, men for at begynde forfra… Børn har altså ret til at klandre deres forældre for ikke at tilbyde kirken som neutralitetszone hvor der hersker stilhed omkring roller og magtfordeling et øjeblik.

”Ja!”

Men det vender hele debatten på hovedet…

”Ja!”

Det med at det ikke bare handler om den forbandede stillingtagen til om man tror eller ej.

”Ja!”

Det handler faktisk om dialog.

”Ja.”

Men langt mere handler det vel om nuancer.

”Det er lige præcis den prioritering der er så uendelig vigtig. For sig selv sidder man jo ikke og tænker på sig selv som ‘Hej mig, jeg er ateist’ eller ‘Hej mig, jeg er troende’. Hvorimod andre skyder én i skoene at man i udgangspunktet er enten det ene eller det andet. Igen noget med roller.”

Som troende må det være fedt at ‘føre en anden til tro’?

”Der tror jeg ikke du fik alle nuancer med.”

Hvorfor ikke?

”Det betyder ingenting. For der er noget der er endnu større end nuancer og det er kærlighed.”

Nu slår du mig ikke oven i hovedet med kærlighedsordet. Nu holder vi os til nuancerne!

”Av! Av! Ok!”

Jeg ved godt at det hele starter og slutter med kærlighed men nu holder vi os lige til nuancerne.

”Vi er midt i et kunstværk og VI KAN IKKE SIDDE HER OG ELSKE UD I DEN BLÅ LUFT.”

Hahaha.

Previous articleValgplakatkonservator mister firkantet stempel og stempelpude med hudfarvet blæk
Next articleReddet ved at forelske sig i løve
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)