“Det er egentlig sejere at være cool med kærligheden end at erklære at man tror på kærligheden.”
Men kommer det ikke en lille smule ud på ét. Men jeg forstår godt din pointe. At være cool med kærligheden er noget man kan være og at erklære sin tro på kærligheden er noget man siger. Og når vi siger ting kan der godt snige sig noget uldent ind.
“Nu er det egentlig mig der bliver interviewet, men jeg er alligevel interesseret i hvad du mener med uld i det du netop sagde.”
Jeg kan ikke se uld som andet end “sprogrod” i Wittgensteins betydning af ordet.
“Det er da en begrænsning for dig.”
Hvordan en begrænsning?
“Det er relativt få mennesker, der kender til Wittgenstein.”
Jeg hørte engang en svensk filosofilektor sige at Wittgensteins indsigter for længst er blevet indoptaget i vores måde at se verden og hinanden.
“Så kom den tidlige Wittgensteins idé om at dybe indsigter er som en stige man kun bruger én gang og derefter kan smide bort, alligevel til nytte.”
Det kan du sige.
“Men det er stadigvæk mig der bliver interviewet. Det er mig der står som den kloge.”
Du står med hovedet nede i et hul ligesom en struds.
“Det er fordi jeg har fundet en golfbold.”
Skal vi ikke bare føre en dum samtale ligesom man altid gør i medierne?
“Ha! Det var derfor jeg kom. Jeg troede du var dum, nemlig.”
Gjorde du? Har du set mig på tv?
“Masser af gange. Jeg tog det som et årelangt, gentaget vidnesbyrd, med utallige påmindelser, om din dumhed, at du altid har været med i dumme tv-programmer. Kender du ikke det når ambivalens eller opgivenhed forvandler sig til kærlighed og alt muligt der er helt åbent, uprøvet og nyt. Kunstnerisk menneskelig spændende interesse hvor mulighederne for at lade kameraet rulle og simpelthen lave en film med vedkommende tager over?“
Der bliver sjældent lavet film på den måde, men jo, jeg kender det. Jeg tror der er for mange kontrolmekanismer i måden vi laver film på.
“Det kan være det.”
Men vi kom bort fra emnet. Prøv at sige et eller andet og lad os se om vi kan binde det hele sammen til en enhed med en fin krølle på toppen.
“Det skal være en ting jeg havde i baghovedet da interviewet startede da.”
Fint med mig.
“Jeg tænkte på dusere (Miniarbejdere i dukke-tv-serien Fraklerne, som bygger konstruktioner som tjener til fraklernes føde, Red.) og på sangen Last Christmas og muligvis på deres sammenhæng og forhold til det vi talte om i indledningen.”
Kan man sige at dusernes broer er lidt skæve, men alligevel forholder sig til kærlighed og at noget tilsvarende gælder for sangen?
“Det var min tanke. Det var min tanke.”
Det var en rimelig god tanke.
“Synes du?”
Jep. Hvis det er noget med kærlighed, så bare spørg mig.
“Jeg har faktisk noget med en der hedder Elger.”
Hihi. Elger lyder da som en meget sød pige. Er du forelsket?
“Vi har stået oven på et bord.”
Sammen?
