Oratorsmølf 1 og 2 opfinder et forvansket billede af virkeligheden. De danske muslimske børn lider under umenneskelige økonomiske vilkår og jeg solidariserer med dem. For mig er solidaritet noget rationelt og politisk. Hvad jeg ikke solidariserer med er kælne kristne, der ikke ved hvor de har deres ben. Et kælent folk fortjener det man i 1700-tallet kaldte oplysning. De fortjener ikke deres Kierkegaard. De fortjener end ikke deres H. C. Andersen. Heldigvis har den store verden forlængst annekteret de to brave mænd. Grundtvig var for dameglad og formørket til at jeg ville ansætte ham. Det har partiet Venstre gjort. På deres egen formørkede facon. Se på gamle Bertel. Ingen har korrigeret ham. Nogensinde. Hans aura stinker af ukorrigerethed. Jeg er bange for ham, ligesom jeg er bange for kvinder.
Et kristent folk hvor individerne ikke kan tale to sammenhængende kristne sætninger ud fra bibelsteder der har haft betydning for deres liv uden at kløjes i det er som det træ der hedder en bævreasp. Det larmer lidt når der kommer et vindpust, men man kan sagtens sove.
Forestillingen om nationalstaten er paranoid-fodboldagtig i sammenligning med ulighedsproblemet og klimaudfordringen.
Godnat herfra til Informations læsere
Med venlig hilsen
Morten
