I Knappes hoved er alvorlige overvejelser= fantasier=angst=ensomhedsfølelse. Han kan ikke skelne dem fra hinanden. Følelsesrod. Det er en medvirkende årsag til at han elsker viden. Jeg er gået dybt ind på verdens dybeste bibliotek for at interviewe den altid snakkesalige Knappe. Her lugter af tjære og er mørkt som dybhavet.
“Tag en stol.”
Må jeg tage den med hjem?
Den lille vits fra min side falder i god jord. Det viser sig at Knappe har siddet med en perle mellem fortænderne. Han tager perlen ud, ler og sætter perlen ind igen. Jeg vasker hans hår.
Laver du noget af stor betydning herinde på verdens dybeste bibliotek?
“Overhovedet ikke.”
Nej?
“Jeg er 16 år.”
Og hvad laver man når man er 16 år?
“Læser om kærlighed og bark.”
Kærlighed?
“Kærlighed bæres frem af engle. Mystisk. Overjordisk. Underfuld i sine virkninger. Kærlighed bliver ikke tryllet frem af menneskelige gerninger, men kommer til den der er modig og tålmodig. Kærlighed.”
Du rammer hovedet på sømmet. Du er en dygtig ung mand. Hvad er bark for dig?
“Bark er et mærkeligt ord for det der sidder yderst på træerne.”
Æblerne?
Knappe må igen le af min vits, men tager forsigtigt perlen ud først.
