”Pludselig stod der en mand foran mig, der troede på Gud. Det synes jeg var vældig pænt af ham. Det var mig ikke muligt at forstå hvorfor han troede, han sagde bare han bad når han vaklede i troen og at det hjalp.”
Hvad skete der så?
”Heldigvis sagde han nogle helt andre ting som gjorde mig direkte sur og så kunne jeg jo gå på Facebook. Skrive i avisen. Sådan nogle ting.”
Den Anden Avis har problemer med konen. Når medierne laver et glasbur med en interviewsituation skriger folk på deres egen måde og vil ind på deres egen måde. Ind og blive adlede for al deres smerte. Konen er sindssyg og ved det. Hun vil ind for enhver pris. En vagt får en i smasken og hun bryder igennem sammen med en lille skare.
”Du er ikke en oplevelse. Du er bare en mand. Jeg siger ikke du er en knudemand, men udelukker det heller ikke.”
Da rampelyset falder på hende og journalisten nådigt tager imod falder hun til ro.
”Jeg synes du har nogle helt fantastiske forudsætninger for at udtale dig om hvorvidt, jeg er en knudemand.”
”Ser man det. Og må jeg spørge hvorfor?”
”Vi har været gift i 14 år.”
Nu er sangeren blevet utryg.
”Mine damer og herrer. Sangeren er blevet utryg.”
Endnu engang er tv-mediets ordensillusion bristet.
