Denne bog forbløffer eller bare bløffer eller bare bøffer. Man kommer virkelig i tvivl om der er håb i verden eller noget andet end håb, der er ligeså godt som håb, eller bedre end håb, eller overstråler håbet, eller kan gøre det ud for håb, når man er sliksulten, fx Habakkuk Nødtørfts Habakkuk-kager. Og hold da op hvor Rikke træder ind når Lars er vanskelig. Hendes virke og virkninger er hverdagsagtige på en blid meteoragtig måde. Lars er en slags død fugl der er temmelig forpjusket og ganske morsom. Rikke har en bronzemedalje i at lave bronze fra bunden af. Lars er flammen og Rikke er flammen. Man får en guldmedalje i forskellighed af at læse det her.
Jeg klukkede ligesom en høne ved at læse denne bog og jeg klukker endnu. Kluk kluk.
