Privat maler han stakit, passer på familien, roder i haven og leger dåseskjul med lommerne fulde af kogte rejer. På arbejdet passer han stakit, roder i familien, maler haven og leger dåseskjul med lommerne fulde af kogte rejer. Den Anden Avis møder Gefert Nofert til en snak om klisterbånd, om udsmykning af kartoffelmos med revne gulerødder og hvorfor naboen lugter af tjære.
»Min genbo hedder Gerhard Bolle.«
Interviewet afbrydes af postbudet som stikker hovedet ind i køkkenet.
»Om du har set Gerhard Bolle for nylig?«
»Ja, han kom for lidt siden.«
»Nå nå. Så er alt jo ved det gamle.«
»Ja.«
»Er han kommet sig oven på smerterne?«
»Det er bedst når han ligger ned.«
»Har I fået poleret flagstangen?«
»Det gjorde min kone.«
»Så har I ikke brug for en klud?«
»Gerhard lader altid sin lufttørre.«
»Jamen så går jeg over til Jonna. Hun er spændt på min levering det gamle rivejern.«
»Jaaaa, hun har en god sans for humor.«
»Jaaaa, men hun kan ikke lide at jeg har så travlt.«
»Selvfølgelig. Nå den er nok blød denne gang?«
»Hun bliver glad når hun får den op.«
»Der vil jeg nu sige at man også skal være lidt tålmodig.«
»Får hun kød i kassen?«
»Hun får bare den lille himstregims, jeg kan ikke huske hvad den hedder.«
»Basalt set er det lige meget hvad den hedder. Bare den ikke smager ligesom den jeg fik sidst.«
»Hvad smagte den af?«
»Jeg kan ikke anbefale det. Jeg brokkede mig og så sendte de mig en med to meloner og en rigtig lækker dåse.«
»Den er flot sådan en. Min kone har en mage til. Ved du hvad: Fortæl din kone at hun har noget hun kan putte i.«
»Haha. Den kunne egentlig godt misforstås. Men det skal jeg gøre.«
»Hils din kone og fortæl hende at hendes nødder er lækre.«
»Hils din kone og sig at hun har baller af stål.«
»Så må du hilse din kone og sige at hun lever af tang.«
Den støjende samtale afbrydes af Geferts kone der kommer ind i køkkenet og banker ham oven i hovedet med en kost. Postbudet løber bort.