Hvem i dette samfund ved hvordan de mest elendige har det? Dem, der ved det, er dem der har været nede på nulpunktet. Det har jeg, men jeg ønsker ikke at andre, “folk i almindelighed” og slet ikke flertallet skal erhverve sig denne viden. Altså står jeg som en ordets mand med et dilemma. Overalt i samfundet fremhæves mod og sejhed som pragtfulde egenskaber. Det er de. Men de er specielle egenskaber. De er ikke så almindelige. For der findes nok ikke andre typer egentlig mod og sejhed end kontakten ned til det dybeste vand i sjælen, der er helt stille. I stedet ser vi forjagede gøglebilleder udfolde sig i de traditionelle medier, her under de sociale medier. Den egentlige falske bevidsthed ejes af robuste løgnere der foregiver at kende svarene på deres ikkerygende mountainbikes. Frustrationsmennesker uden sjæleligt cpr-nummer. De skal slappe lidt af. De skal lære lektien, at der er de menneskelige sorger der forener os. Ikke sejheden. Ikke modet. Slet ikke troen. Det er de håndgribelige sider af kærligheden, der gør at vores respekt har en fast grund: sorgerne, glæderne. Glæden!
Så næste gang du ser en politiker der egentlig virker mere melankolsk end selvundertrykkende, mere forgrinet end snakkende, mere sær end energisk, så husk at stemme på hende eller ham!
