Sådan begynder Fusker Townsends nye roman. Her fortæller han om sin gamle ven Maradjøngade.
”Han hjalp mig sågar med at pege på nullermænd når jeg støvsugede.”
Hvorfor skriver du du i romanen?
”Jeg henvender mig direkte til læseren.
Er der en ny roman på vej?
”Nej.”
Hvad er planerne for fremtiden?
”En dag vil jeg tage alle mine venner med til min sygeplejerske i distriktpsykiatrien. En ad gangen. Vores samtaler skal optages på video. Det er jo guf. Jeg er jo med. Det er jo mig det drejer sig om. Min liv. Mit projekt. Og de er nemme at holde adskilte for de er det samme.”
