Jeg tror jeg sprang fra studierne fordi sprog i menneskemund er så utrolig vulgært hvis man ikke passer på.
Og jeg tror du sprang fra studierne fordi du er og var tosset.
Hihihi.
Hyhyhy.
Det tror jeg helt sikkert var en medvirkende årsag, som jeg også sagde i indledningen.
Hvilken indledning?
Før du kom ind i salen og satte dig her, over for mig på denne, ja, scene er det vel i realiteten, holdt jeg en lille tale om mig og to halvt uindpakkede marcipanbrød. Mens du bare racede rundt udenfor på en gammel, grim, grøn knallert og forstyrrede du, du, du… barn!
Jeg er ikke noget barn. Jeg er barm.
Hihihi. Du er arm.
Hvad mener du egentlig med at sprog i menneskemund er vulgært, hvis man ikke passer på? Passer digtere så mere på end andre og er det derfor de bliver digtere?
Du er skarpsindig kan jeg høre.
Ælle, bælle mig fortælle. Skibet går til Åbenrå, køber for en skilling skrå. Deler den i syv. Én, to, tre, fire, fem, seks, syv. Ræven er en hønsetyv. Fra hans næse til hans mund. Vejer firsindstyve pund. Ole vip, Ole vap, Ole snustobak.
Som du påpeger i digtet om Ælle er digtere fuldkommen vanvittige. Digtere er den eneste professsion hvor alle udøvere inderligt tror på at sprog i menneskemund ikke er vulgært, men er eller kan være yderst subtilt.
Det var dog vanvittigt.
Nej. Nej. Du kan selv være vanvittig.
Kan jeg?
Hvis du betaler nok for det.
Hvor høj er prisen?
