Kære Gustav,
Livet er fuld af forkerte nuancer af sort. Kig på den tomme stol ved siden af kusine Valborg. Der skulle din onkel have siddet, men han døde for mange år siden. Før han døde skreg han ind i øret på mig at han ville have det sådan i al fremtid, dækket op med en valnød i hvert et glas. Så ville han sende et kært lille egern. I stedet er hans arm kommet glidende. Sådan en ung mand som dig vil nok spørge hvor er hånden? Hvordan skal jeg svare? Du ved ikke engang hvor Paris ligger.
I går bollede jeg med din tante. Der lød den dejligste popsang.
Nu skal Robert også snart dø. Han sidder og smiler og nikker.
I går da jeg lå i min seng bad jeg livet om at stå stille og være som det er nu resten af min tid ud. Der er så meget jeg har at glæde mig over. Hvad siger du til livet, min kære dreng? Jeg siger livet i dig taler med andres liv. Vi selv sidder måbende og ser til.
Jeg oplever en nærmest hysterisk smerte foran min næsetip og vil bede jer skåle med mig.
Tillykke —