Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 8. del, 5. optegnelse
I 1920ernes ægteskaber blev der troet på "god styring" i det daglige og selvom dette begreb hverken dengang eller siden blev eksplicit formuleret stod det som en fast grundpille i ægteskabet. Det tilhørte det uudtaltes domæne.
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 8. del, 4. optegnelse
God styring kræver to ting 1. Kærlighedsevne hos begge. 2. God kontakt hvor kropssprog og såkaldt smalltalk er vigtigere end a. tillid, b. at kunne tale om følelser, c. velvilje, d. samarbejdsevner, e. at kende sig selv, f. ro og fred.
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 8. del, 3. optegnelse
I den langvarige kærlighed mellem en mand og en kvinde hersker et finmekanisme som kan kaldes god styring og som hverken er hypnotisk, manipulerende eller på anden måde overlagt, men derimod helt og aldeles uudgrundelig. At den er uudgrundelig betyder at den er mystisk, men den er ikke mystisk på alle tænkelige måder, hvilket vi skal se.
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 8. del, 2. optegnelse
Onkel Gerts ægteskab fungerer.
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 8. del, 1. optegnelse
Jeg har aldrig hørt min onkel Gert bruge ordene "Jeg er en håbløs romantiker" om sig selv. Når han taler med fremmede kommer han straks til at virke som en sådan. Det er en tidsfejl. En troldsplint. En tidsfejl -
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 7. del, 2. optegnelse
I al denne tumultariske lidelse som med tiden fordufter har jeg altid sværget til at acceptere det gode. Jeg har bare ikke forholdt mig til hvor dejligt det ville være hvis Else og jeg holdt fast i hinanden og kærlighedens gave og lod være med at trække os ned.
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 7. del, 1. optegnelse
Hvad ville du mon, lille Putte, sige til hvis dine forældre tog et kapitel mere?
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 6. del, 9. optegnelse
Hendes døde fætter sørger også for hende økonomisk og da hun flere år senere, efter selv at være blevet Mor, læser Det lille hus på prærien af Laura Ingalls Wilder er det virkelig som om ordet forfængelig klinger uskønt, falsk i soveværelset. Hvad tænker barnet. Hun ser så sørgmodig og træt ud den lille. Har hun grinet i dag, spørger Far sig...

