Til dem der godt kan lide spøgelseshistorier må jeg minde om at døde mennesker ikke i streng forstand findes. Vi kan, med andre ord, ikke finde dem, uanset hvor vi leder.
Rædselsfulde mennesker er fulde af rædsler. Det kalder både på evig medlidenhed og agtpågivenhed, men absolut kun vrede i nødsituationer. Vi rummer alle rædsler. Anderledes kan det ikke være.
I fortiden: En spåkone sidder foran sit telt. Hun siger de platte, indbringende og rutinemæssige ord: jeg fornemmer en stor smerte. Det er den bedste reklame der findes og det ved enhver. Ergo må man, endnu engang, lystre sit hjerte og købe et æble i frugtboden. Man kaster æblet efter spåkonen.
I nutiden: En forfatter sidder foran sit telt. Hun siger de platte, indbringende og rutinemæssige ord: jeg fornemmer en stor smerte. Det er den bedste reklame der findes og det ved enhver. Ergo må man, endnu engang, lystre sit hjerte og købe et æble i stedet. Man undlader at kaste æblet efter forfatteren fordi det er elendig opførsel. Man spiser æblet, men meget diskret.
