I den episode jeg netop så, og jeg fik mælken i den gale hals, faldt Kristian Thulesen Dahl fordi Bob Dylan havde lagt sig på en morsom måde på stien hvor de gik. Det var ok fundet på. Dygtigt set af instruktøren som dog angiveligt også faldt. De tre mænd havde forklædt sig som hinanden, sådan at de lignede Bob Dylan på den højre fod, Søren Kierkegaard på læggene og Kristian Thulesen Dahl på næseryg og tindinger. Det var en god kunstnerisk beslutning. Meget dygtigt set. I øvrigt lignede de et kæmpestort æg. Jeg brød mig ikke om Talvej Rørhøj i en birolle som Geet Liljebrød, jeg sad og ønskede at han ville tale mere utydeligt fordi det blæste så meget at hans læber bølgede, på trods heraf var hans diktion klar som en nyhedsoplæsers.
