Tvær er historien om den skibbrudne Grk Tvær som tilbringer 42 dage spisende bønner og destillerende vand og forarbejdende gummi på en uendeligt lille gummipram midt i Stillehavet. Alle de aktiviteter jeg som læser forventer af en skibbruden indgår i bogen. De 42 dage ser ud til at blive hans sidste. Han skider og han prutter, men han har det meget godt psykisk. På et tidspunkt maler han rælingen. Han kratter den gamle maling af med en gummikratter. Under kratningen opdager han et krat fastspændt på rælingen. Her bliver han for første gang forbløffet. Og det er på side 100! Han tilbereder mad. Han mailer. Han holder fester med 1000vis af indbudte. Han lægger slet ikke mærke til at han er omgivet af vand.
Så er maden spist og Grk dør.
De koncentrerede skildringer af Grks personlighed og handlingen på gummiprammen slutter. Men bogen slutter ikke. Den fortsætter uden Grk.
Da maden er spist og Grk er død, i den rækkefølge, indtræder en eksistentiel krise. Grk er lidt irriteret over ikke at blive nævnt i bogens anden halvdel som skildrer det, han ikke bemærkede mens han levede: vandet, havet, det floderne løber ud i, din klokkeorm!
Efter denne benhårde lektion kan bogen fortsætte.
I bogens tredje halvdel er Grk livet lidt op igen. Nu beskrives hans ansigt. Det er en tosset bog.
Bogen vender sig lidt for aggressivt imod totale urimeligheder. Den kunne også bare spørge pænt. Eller det kunne den ikke. Men forfatteren tager ved lære. Ser de elendige anmeldelser og lave salgstal for sig. Strammer op. Laver en helt ny stil. En helt anden handling. Hvor Grk overlever. Hvis det lyder lidt knudret så læs endelig selv bogen. Det er ikke en vellykket bog, men tjek op på knudretheden!
