Trance Thormand, du er blevet kendt i offentligheden som en finer Kristus derhjemme.
“Nu synes jeg ikke vi skal komme ind på hvordan jeg har indrettet mig derhjemme.”
Jo, men nu inviterede du mig, en bladsmører, en avismand, hjem til dig og nu sidder vi faktisk i din stue.
“Et alter er aldrig påfaldende hvis man har et mildt sind. Alle der kommer i dette hus er hyggelige.”
Jeg er ikke hyggelig og jeg hader det alter.
“Godt! Bliv ved! Jeg laver lige to spejlæg. Jeg kommer om et splitsekund.”
Der bliver musestille i stuen. Jeg går hen til alteret og tænker på Frelserens fødsel.
Så rejser jeg i drømmesyner afsted på tusind vinde og ser mine forældre stå smilende i døråbningen mens de beundrer mig og taler til mig så dejligt.
Jeg hører æggene blive slået ud i køkkenet og sniger mig op på nådens bord og strækker mig ud med armene over hovedet. Et par dæmoner stiger frem for at fortære mig men viger bort, slåede af angst. Jeg nyder stilheden. Jeg føler sulten efter Trance Thormands berømte æg. Jeg rejser mig og smiler ved tanken om hvor god og ond jeg skal være når vi om en halv time lukker vinduerne op til verden.
