En and vrikker ude på sundet.
”Det var dér!”
Hansen peger på en bølge.
”Jeg trak portrætfotoet op af den bølge dér.”
Jeg kan udmærket godt se bølgen.
”Pas på!”
Bølgen er tilsyneladende drillesyg. Den bevæger sig på den mest skumle måde hen over brændingen og op på stranden hvor den rammer os begge med et stort ord: ”Bisp!”
”Det var et stort ord!”
Meget højlydt!
I næste øjeblik er bølgen i færd med at passere den første klitrække.
Hvad er der galt med den bølge?
”Det er en svindelbølge fra en 70’erroman der handler om hvordan en bølge af løgne breder sig under græsset på en fodboldbane. Da fodbolden hører om det, fiser den rundt i gymnastiksalen, ude af sig selv af fisen.”
Jeg afbryder Hansen ved at skubbe hans mund om i nakken. Derpå forfølger jeg bølgen op i klitterne, fast besluttet på at stoppe den. Jeg løber alt hvad mine gummistøvler kan klare og kaster mig oven på bølgen som splintres i en million stykker og synker ned i sandet rundt om mig.
Slukøret spadserer jeg ud på stranden. I næste nu er det nat. Vi sveder. Over det hele går bølger rundt. Sunde bølger. Syge bølger. Bølger med forstand på år 62. Vi sveder igen.
