Langt ude på landet hvor blomsterne nejer og bukker gik en ung pige og slog i kornet. Det er et smukt men i nogen grad trivielt billede som vi derfor på ingen måde vil følge til dørs. Længere ude på landet gik en ung mand og boksede på en palme for vi er i Afrika, Afrika, Afrika med solen men uden ret meget andet, så vi skal lidt længere ud på landet hvor Lande Madsen sad på en stol, men væltede ligesom vi kommer ind i historien. Han fik simpelthen et chok over at være blevet genstand for vores opmærksomhed. Men med en alvidende og digterisk fortæller er der altid et plot i vente og det var han ikke parat til. Han undslog sig ved at vifte med et hvidt flag. Vi sendte nogle interessante personer der ikke havde det godt hen til ham og besluttede os for at han heller ikke havde det for godt. Det blev han sur over. Det blev han virkelig sur over. Han mente selv at han havde det fortrinligt og slet ikke havde behov for en indviklet handling hvor alle ved fælles indsats og skæbnens gunst fik det bedre. Han begyndte at bade. Han iførte sig simpelthen badebukser. Han prøvede at slå en ubemærket prut under vandet.
Jeg har glemt at præsentere mig. Jeg hedder Alfredo Nourakkis. Jeg kommer fra Grækenland. Engang for mange år siden slog jeg en prut under vandet. Nu er jeg postmester i Høm og ingen forstår mig. De siger jeg er en venlig igle og fordi de ikke kan få disse prædikater til at passe sammen tager de afstand fra mig således at her efterhånden er blevet helt øde. De flytter simpelthen deres huse bort. Tager dem op på skulderen. Cirka sådan er det at være brun i Danmark, men den historie kender du velsagtens.
Her følger to notater jeg har fundet i min gamle dagbog:
1. november
Tog bussen. Fandt på tre personer som ikke interesserede mig. Noterede det ned.
2. november
Jeg kan se at grå.
Det sidste notat er jeg ikke 100 på hvad betyder. Grå? Sætningen ”Jeg kan se at grå” giver ikke umiddelbart mening. Hvis man endelig skal tage den for pålydende som et alvorligt og oprigtigt ment udsagn må den betyde at enten virkeligheden eller udsigterne den pågældende dag var eller forekom grå. Ak ja. Det er mange år siden. Hvad kan jeg have ment?
I dag kom min kollega gående med et lumsk smil og lagde en mægtig pakke som bar mit navn, på mine knæ. Jeg trykkede spontant øret ind imod den og kunne ligeså tydeligt høre en kildes klukken. Jeg indså at pakken var tudse gammel og fra afsendt af Faraoen af Thyborøn. Jeg trykkede på en klikker som stod på mit skrivebord for at overdøve den mystiske lyd og herved undgå at mine kolleger forstod betydningen af det der var overgået mig, men snart sprøjtede vandet ud over gulvet.
