”Vi med skizofreni er skabte til at underholde med de ting der virkelig betyder noget, så giv os lige en pause og lad være med at skabe jobs til os.”
Det er nok lige den type underholdning som jeg personligt ikke efterspørger.
”Hvad mener du?”
Jeg efterspørger kunst. Ikke en eller anden med ondt i livet som går rundt og har det skidt. Hvad skal han sige til mig?
”Å han vil gerne invitere dig med på psykiatrisk afdeling.”
Jamen det har jeg ikke lyst til.
”Du vil hellere se kunst?”
Ja. Min hverdag er simpelthen så stresset. Jeg går hellere på kunstmuseum og ser de ypperste ting af de ypperste med ondt i livet.
“Hvis du ikke kan svare på disse to basale ja/nej spørgsmål om skizofreni så er du ikke kvalificeret til at sidde med din mus og konsumere nyheder. Så er du ikke en samfundsborger. Så er du noget laverestående. Du er værdig, men hvorvidt du skal have stemmeret blæser i vinden.”
Giv mig spørgsmålene og lad mig tygge lidt på dem.
“Oplys mig.”
Hvad?
“Oplys mig om du virkelig vil tygge lidt på dem ligesom du påstår.”
Jamen det vil jeg ikke.
“Godt så.”
Hihihi.
“Hahhaha.”
Jeg vil mærke en helt masse indirekte.
“Det vil jeg også!”
Ahihihi.
“Hahaha.”
