Hvor har du egentlig været siden sidst?
”I midten af Lyngby.”
Ligger der ikke et hus i midten af Lyngby?
”Jeg opholdt mig i huset.”
Smart!
”Tja.”
Hvad har du lavet under dit fravær?
”Jeg satte mig ned og forestillede mig en ærlig mand på et skib fyldt med pirater.”
Sådan bare.
”Ja.”
Jeg troede du bare slappede af og hvilede dig.
”Det gjorde jeg lige bagefter.”
Lige bagefter? Hvor længe gik der fra du havde forestillet dig manden på piratskibet til du slappede af og hvilede dig?
”Der gik 20 minutter.”
Og hvor længe hvilede du dig i første omgang?
”Omkring to timer.”
Interessant.
”Næh.”
Hvad skete der mens du hvilede dig?
”Tilsyneladende ikke meget, men min fantasi fandt sammen med min underbevidsthed i det svimlende virvar af små bække der udgår mit bedårende sind og jeg fik en idé.”
Host host.
”Er du ok?”
Ja.
”Min idé bestod i at nærstudere denne ærlige mand på piratskibet og gøre selve det billede der dannede sig til et problem i stedet for blot et billede. Et filosofisk problem.”
Og… hvori bestod problemet?
”Jo. Denne mand, fortællingen, historien om ham… Jeg spurgte mig selv hvorfor jeg overhovedet kunne forestille mig denne ærlige, gode mand overfor de uærlige, onde pirater, når det egentlig ikke svarer til mit menneskesyn der går ud på, at vi alle både har noget godt og noget ondt i os. Hvorfor bød disse stereotyper sig til, når de ikke svarede til mit menneskesyn?”
Stereotyper kan hurtigt blive mere nuancerede for intellektet når de agerer og kommunikerer.
”Jeg mediterede atter over billedet. En række spørgsmål meldte sig. Dermed havde jeg løst udfordringen, idet jeg rent intellektuelt havde formået at rejse nogle filosofiske spørgsmål ud fra det enkle billede af en mand i lang natkjole der styrtede rundt på et skib og forsøgte at få piraterne til at makke ret: Var mandens intellektuelle overlegenhed direkte årsag til at han løj overfor sig selv om sit eget moralske mereværd? Var hans løgn og hans ondskab dermed større end de tåbelige piraters?”
Den intellektuelles dilemma: Fordi den intellektuelles selvbedrag er mere vandtæt kommer han ikke sandheden nærmere end andre.
”Den intellektuelles eneste udvej er at sabotere sin egen monolog.”
Gad vide om det er derfor Morten skriver alle de lethjertede perler af tilsyneladende nonsens?
”Karisma er en gave.”
Man må tage den gave alvorligt.
”Det er vel det den altid inspirerende Roald Fifferfis gør, når hun drikker diaglogkaffe med sine meningsmodstandere.”
Karisma er noget alle der er med på vognen tager del i.
”Man kan vel ikke gøre for at man har charme.”
Det latterlige billede af den fair mand på piratskibet kan heldigvis gøres morsomt.
”Det er der bare nogle der ikke fatter.”
