Forældre kan bedst lide at man er glad og har det godt og passer på sig selv, derfor er det med at imponere dem vel ret lige meget?
„Nej, det ville være noget vrøvl, at sige det på den måde“
Nå.
„Ja, det ville være være noget vrøvl, at sige det på den måde.“
Ja, nu har jeg fattet det. Men hvis jeg havde sagt det samme på en anden måde, havde det så været mere rigtigt?
„Nej.“
Nå.
„Hvis du havde sagt noget andet på en anden måde havde det måske været nærmere sandheden.“
Hvad hvis jeg havde sagt at træerne er høje i Nebraska?
„Så var jeg kravlet op i et af dem.“
Ja, du er en mærkværdig én.
„Mine forældre og jeg ejer et græsareal.“
Hvorfor kommer denne oplysning ikke bag på mig?
„Mine forældre holder af at tage skoene af og placere dem på græsarealet og betragte mig gøre ting de har lært mig, men gøre dem på min egen måde.“
Såsom hvad?
„Gå på line på et reb der ligger udstrakt på jorden.“
Klapper de så?
„De klapper og jubler.“
Og når de er blevet trætte?
„Så går de ind i et hus der står på græsarealet og lægger sig i to grave, inden de spiser aftensmad.“
Hvad laver du så?
„Jeg tumler og slår kolbøtter på græsset.“