Home Non-categorized I læsere: “Hvad skal vi gøre hvis vi ikke føler os beredte...

I læsere: “Hvad skal vi gøre hvis vi ikke føler os beredte til at dø fordi der er nogle ting der skal udrettes først?”

969

”Se, det er et problem.”

”Ja, det ved vi godt.”

”Her vil følgende kulturrepetition være anvendelig: 1. Opstandelsen er ikke sandsynlig, men 2. sandsynlig er et dumt ord, et ondt ord, et ord der sagtens kan være ondt. Alle beslægtede sprogspil er min moral simpelthen for høj til at jeg anvender, (hvilket igen ikke betyder at jeg er en udelukkende god person): ‘Held og lykke!’ siger jeg således aldrig, hverken alvorligt eller ironisk. ‘Heldigvis’ siger jeg ikke. ‘Pyha. Det var heldigt’ siger jeg ikke. Vi må være fundamentalistiske i det små for at kunne gebærde os i denne forvirrede tid og kultur. Tilfældet må vi lade være med at sige at der er videnskabeligt belæg for, ligesom vi må lukke det eksistentielt, dvs. sprogligt, ude af vores verden. Det værste er næsten Da-Seiner (mennesker) der føler at de kan stå inde for tilfældet med deres person, sind eller eksistens eller ‘alt hvad de er’, som det siges så flot.”

”Vi er stadig fortvivlede, selvom du er godt skåret for tungebåndet. I går stødte vi på en mand hvis kone blev trukket til side af lægen som sagde de vise ord: ‘Deres mand er ikke parat til at dø.’ Hun replicerede med visdomsordene: ‘Så må han læse avis i evighedernes evighed’. Lægen smilede og bemærkede: ‘Jeg kunne godt forestille mig han var typen.’ Kvinden mente lægen havde mistet følingen med hvad de stod og talte om i denne lille ordveksling og hoppede op og ned. Lægen sagde afsluttende: ‘Sådan venter avisen på os alle’ hvilket nok ikke var det helt rigtige at sige, eftersom kvinden resolut tog fat i næsen på ham og udslyngede forbandelser over hans hoved. De tre blev enige om at gå i Tivoli samme aften og prøve karrusellen.”

Previous articleKriminelle Janus: ”Hvorfor summer en gryde med næsten kogende vand og hvor kommer boblerne fra?”
Next articleI læsere: ”Vi skal uddele en klar fyreseddel og er blevet noget så fortvivlede over hvordan vi skal udtrykke os i vores afskedshilsen”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)