Home Non-categorized I læsere: ”Vi skal uddele en klar fyreseddel og er blevet noget...

I læsere: ”Vi skal uddele en klar fyreseddel og er blevet noget så fortvivlede over hvordan vi skal udtrykke os i vores afskedshilsen”

1129

”Vi har haft det svært. Så vidt vi kan gennemskue betyder standardhilsenen ‘Du er fyret. Vi ønsker dig alt mulig held og lykke i fremtiden’ så meget som:

Du er fyret. Vi kan se kernen af dig. Bare rolig. Den del af din kerne som har med samarbejdsvanskeligheder at gøre. Med alt hvad dette indebærer af rare ting som sociale egenskaber. Vi kan med vores professionelle og relativt trænede blik se at der er tale om en fuldt udviklet kernebestanddel. Du ved det ikke. Du aner ingen uråd. Vi håber at du vil arbejde med dig selv i fremtiden og ønsker. Vi sidder og ønsker. Ligesom Indre Missionerne sidder i en rundkreds og beder selvom Bibelen fraråder det, sidder vi i en rundkreds og ønsker selvom vores kalendere fraråder det. Vi kan ikke pege på noget vi i vores samarbejdsiver er blevet enige om at ønske, andet end netop dette: held. Hvad er held? Ingenting. Derfor strækker vi os også til at ønske dig lykke. Hvad er lykke? Man kan ikke se den når den er der, det er sandt. Den nærmer sig derfor at være lidt irrelevant. Du er velkommen til at mene at vi ikke skal blande os i din lykke. Det indrømmer vi i vores dybe humanitet, som vi, i modsætning til dig, har taget med på arbejde. Du har taget alt, alt for meget humanitet med på arbejde. Men vi indrømmer at vi ikke skal blande os i din lykke. For at bøde lidt på skaden skriver vi ‘al mulig held og lykke’. Dette al mulig åbner en lille dør og er et lille hint hvor du kan tænke på de ting vi har lært os. Undskyld, vi har lært dig.”

”Det er noget vrøvl. Den betyder ikke det nonsens. I har glemt hvad jeg endnu ikke har lært jer, hvilket der er en undskyldning for, idet jeg endnu ikke har lært jer det. ‘Du er fyret. Vi ønsker dig alt mulig held og lykke i fremtiden’ betyder:

Du er kantet. Simpelt hen en pudsig én. Du kom med alt hvad der var dig mens vi bare gik på arbejde. Vi var rystende bange for at ryge i helvede når vi dør fordi du var så inderlig. Lykkeligvis skal vi ikke se dig på vores arbejde længere. Det er en stor ting for os.

At sidde på et arbejde indebærer et kompromis med alle mulige ting man ikke selv har valgt lige fra at lave ting man er alt for dygtig til til at puffe folk ned i en massegrav. Du må endelig aldrig samarbejde igen. Du har alt for meget power til at gå på kompromis på den måde. Det hedder kunstner. Vi håber du har talent for ellers er du max på røven.

Verden er et underligt sted. Fyldt med folk. Mere end vi håber du har talent håber vi at du bliver ven med folk. Stoler på at folk er gode dommere i forhold til hvad de tilbyder deres sjæl. Du må ikke blive elitær. For du er elitær nok i forvejen. Veluddannet. Men vi har betalt for din uddannelse så nu skal du kræftædemig levere. Gøre alt hvad du kan for at din stemme ikke går tabt i vrimlen.

Jeg sidder her og glor på vandautomaten med et i og for sig fedt cirkulære mellem hænderne. Skrevet af geniet Pauline I. Søndermaradjøngade. Jeg er en slags mellemleder og avisen ligger klar på mit bord og stråler. Er det ikke fedt at vi har medierne. Trump og alt det dér. Højredrejningen har virkelig fået sig et gok i nødden. Hihi. Er det ikke fedt.”

Previous articleI læsere: “Hvad skal vi gøre hvis vi ikke føler os beredte til at dø fordi der er nogle ting der skal udrettes først?”
Next articleI læsere: “Der er en fyr der er vild med os. Nu er vi blevet fortvivlede i forhold til hvordan vi skal afvise ham”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)