Home Non-categorized De normales fest

De normales fest

943

Ups. Her står en normal. Hvad er hun ude på? Næste gang hun får det rigtig skidt psykisk vil hun skifte både mand og børn ud.

Hun smiler. Hun er en af disse kønne som vil vejlede os alle sammen på Facebook. Jeg må hellere se at komme væk.

Jeg ser på hendes totalt ligegyldige dejlige bryster og møder i et glimt hendes blik. Hun forstår det hele. Jeg er imponeret af andre menneskers fatteevne. Vi har begge fået en hel bagage af forunderligheder ved andre mennesker.

Man ser os ovenfra. Stiplede linjer på direktørens kort viser hvordan vi løber væk fra hinanden.

Jeg kommer hen til hækken hvor der står en mand jeg længe har haft mistænkt for at være unormal. Men han tilhører det kreative segment. Han brækker sig.

Da selve festen brækker er jeg dermed den eneste der ikke er overrasket. Jeg tænker på Grundtvig der var skørtejæger. Jeg tænker på statistikken som viser at kristne er involveret i markant færre trafikuheld. Og mens jeg tænker sådan kommer min kone hen til mig og tænker længere end normalt. Vi har mødt så mange normale. Vi er trætte.

Previous articleSkilsmisseforhindreren banker på
Next articleLæserbrev: Hvorfor er det vi ikke kan tåle at høre alt om alle?
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)