Jeg vil bare tage nogle billeder og film af jer mens I er lykkelige.
Hvor er det pænt af dig.
Nej, det er det nu ikke.
Hvorfor?
Hvorfor?
Ja. Hvorfor?
Pænhed er forklædt had som lige før var sorg.
Sorg? Vi har ingen sorg. Vi har glæde.
Nej. I har sorg.
Det var da kedeligt. Hvad er der nu galt?
Jo, ser du. Der er tabssorg. Det har I intet af. Det er rigtig nok.
Korrekt. Ved du hvad, hvis det drejer sig om penge, så er der altid velfærdssystemet.
Jeg er allerede på kontanthjælp.
Så er det dig, der er ked af det.
Næ. Jeg er nu ikke ked af det.
Hvorfor?
Hvorfor?
Ja. Hvorfor?
Fordi jeg er skilsmisseforhindrer.
Nå, men det bringer os til et naturligt ophold i samtalen.
Hvad?
Kan du høre hvad jeg siger? Er naturligt ophold i samtalen. Et naturligt sted at slutte. Hvor du går ud af indkørslen og jeg går ind i mit hus.
Og hvad vil du lave inde i dit hus din skide nar?
Undskyld?
Din skide nar.
Prøv at høre. Du er skilsmisseforhindrer og jeg synes du er mærkelig.
Wasip.
Hvad.
Det er fordi jeg går i mærkeligt tøj.
Det er fordi du virker som et af de dersens Jehovas Vidner.
Jeg er skilsmisseforhindrer.
Vent. Jeg kan se hvad du er.
Det er dine børn der har tilkaldt mig.
Hvorfor?
Fordi I er lykkelige.
Jeg forstår slet ingenting.
Du forstår slet ingenting.
Ingenting.
