Der er løbet meget vand igennem åen siden Tolkien skrev sine bøger. De fleste af os bliver opvarmede, vågne, modtagelige og imødekommende når vi hører det gådefulde navn. Særligt 68’ere er svære at berolige når der er noget underligt på færde. Tolkien eller en blommesten? Man bestemmer selv hvad man ser og om man vil gå med åbne øjne når en skovtrold laver rabalder under broen og tager flugten under indtagelsen af en blomme og kort efter forsvinder sporløst. Det hjælper ikke at se et billede af forfatteren surmule i et par vaders. Det er som om Lyngby aldrig har eksisteret.
