Home Non-categorized Seks dekreter fra Kong Morten

Seks dekreter fra Kong Morten

1053

Folk har ligget på sofaen gennem hele verdenshistorien i forskellige hihi stillinger og det vil de såmænd også gøre i fremtiden, når min tandlæge allerede om 20 år kan erstattes af en maskine. Sofatandlægen rykker ud. Det er en overskuelig tidsramme og en hihi tilskyndelse til at børste tænder. Den sociale bevidsthed som samfundet har brug for at få, må efter min mening tage udgangspunkt i disse ting og arbejdsiver er sjovt nok høhø ikke én af dem:

1. Workaholism er en psykiatrisk diagnose. Vi skal være generøse med diagnoserne er min holdning. Det indebærer at psykiatri skal på skoleskemaet, simpelthen for at vænne os til at vi alle er kugleskøre. Vi skal overhale Sverige som har en bedre børnesundhed end vi.
2. Vores gener er indrettet til stammeliv. Så vi skal helt klart væk fra byerne og slå os ned i overskuelige landsbyer hvor der er plads til eftertænksomhed og sofaer hvor man lige så langsomt fatter proportionerne i sorgerne, se nedenfor. Det kan man nemlig godt på en sofa.
3. Vi skal selvfølgelig fortælle historier. Det følger af hvem vi er. Gennem historierne og det dejlige teatralske element i dem skal én person i hver landsby være hihi en sofavælger der vælger at underholde hele stammen. Han behøver ikke hihi just være en profet.
4. Hvad skal folk lave når jobsene efterhånden forsvinder og samarbejdet med kunstig intelligens vokser? Enhver dag vil være nok i sin plage for os mennesker stadigvæk, selvom jeg kan gå til en relativt hihi rar maskiniseret tandlæge. Men spørgsmålet bør debatteres langt hyppigere: Hvad skal vi lave når jobsene forsvinder?
5. Folk der ligger på sofaen bliver ofte beskyldt for at sumpe rundt. Det gør vi netop ikke. Vi er yderst virksomme. Vi trøster og opmuntrer i det nære. Der siges og skrives så meget unuanceret om outsidere men jeg vil hihi unuanceret hævde at vi har egensind.
6. Og så skal vi have etiske pamfletter om sorgens kompleksitet ud til borgerne i Danmark. 1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel, 5. Sorgen over at være sig selv nærmest.

Previous article68’er om blomme i rør: “Er det Tolkien?”
Next articleHelmut Fåtte: “Min migsi viser overhovedet ikke en rar glædesverden hvor sorg ikke eksisterer”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)