Juno: “Vi må skrælle det politiske af og se det ægte menneske.”
Pedro: “Fuldstændig rigtigt. Lad os gå ud i den friske luft og forestille os vi er to selviske bananer.”
Juno: “Jamen hvorfor?”
Pedro: “Det kan være vi ligger godt i græsset. Rart. Blødt. Gult. Grønt. Ligesom i gamle dage, dengang da bedstefar var ung.”
Juno: “Din troskyldighed knager Esben Lundblad!”
Pedro: “Jeg hedder Frans Esbensen din din pige!”
Og de to gik ombord på det kæmpe skib.
Lige udenfor stod Svend. En fremragende skorstensfejer.
Svend: “Det er jo fremragende!”
Svend: “Jorden er rund!”
Svend: “Hvorfor rejser folk til fremmede lande?”
Svend: “Jeg står jo lige her!”
Juno: “Den mand taler fornuftigt i betragtning af han kun er 53 år gammel.”
Pedro: “Er han født sådan? Jeg var lige ved at sige at hans hår er enestående.”
Juno: “Lad folk som Svend tale for evigt så vi andre kan holde kæft.”
Pedro: “Svend er yngre end Laustikkus.”
Juno: “Laustikkus er bror til Dr. Salve.”
Svend: “Klamme klamme er træerne.”
Svend: “Voldsomme planter!”
Svend: “Sig mig, har I noget at spise? I ligner to frikadeller. To tønder.”
Juno: “Tak, Svend.”
Pedro: “Tak, Svend.”
Svend: “Kan I nu have det rigtig dejligt I to gennemgribende pragtfulde mennesker.”
