A: “Han var sød, generøs, imponerende og opmærksom.”
J: “Det havde hjulpet, hvis man kendte lidt til ham i forvejen. Så var jeg faldet bagover af benovelse over endelig at have mødt en ligeværdig.”
A: “Du undgik med vilje at læse om ham før mødet.”
J: “Du har fuldstændig ret, Johhan.”
A: “Jeg kender dig jo.”
J: “Det synes jeg er mærkeligt sagt. Bare lidt. Jeg bryder mig ikke så meget om det udtryk. Bruger det ikke selv. Det virker mærkeligt på mig, fordi jeg ikke oplever at jeg kender mig selv, derfor er det ikke smigrende når andre, heriblandt dig, siger at I kender mig. Alligevel har jeg da, i kraft af min alder og erfaring, et vist overblik over hvem jeg er og må sammenligne mig med en papegøje.”
A: “Hvordan kan det så være du har form som et æg?”
J: “Det er en detalje.”
