“For det første er der Kierkegaard der, som altid, er den vigtigeste filosof der nogensinde har levet.”
Nå, men hvad siger han egentlig om sagen?
“Han kalder angsten for det gode for det dæmoniske. Der er mange, måske især unge, der tankeløst griner af venner der selvsaboterer. Disse mennesker selvsaboterer, ødelægger tingene for dem selv, uden rigtig at udfolde deres sprog i overensstemmelse med dem selv men de førnævnte mennesker er bare falske venner. De er højst forretningsforbindelser. I vores almene bevidsthed er det…
Alt det gider jeg ikke engang følge til dørs for det er noget alle ved.
Det vigtige for mig at se er kærlighedens lærdom. Kærlighedens Lærdom er når en fri ånd meddeler sig selv til den han elsker og, sammen med hende, får hende til at meddele sig tilbage. Indvier hende i de mysterier han har samlet i løbet af sit liv.”
Hvordan gør han det?
“Det gør han stykkevis. Film for film. Bog for bog. Digt for digt.”
Hvad hvis hun bedømmer ham på et stykke alene?
“Så gør hun ham uret.”
Hvor lang tid tager det før man kender en fri ånd?
“Syv år.”
Hvad så efter de syv år?
“Når de syv år er gået bliver han nødt til at tage sig en elskerinde og lære hende op. Kærlighedens Lærdom er brevet, knaldene er bare lakseglet.”
Det var da pænt af ham.
“Han gør det gratis.”
Du har skrevet Elskerindemanifest for mit liv som starter med ordene “Det skal være dig. Det skal bare være dig.”
”Det er et herligt stykke. Du må gerne bedømme mig på det.”
Jeg synes det var lidt underligt. Hende den unge kvinde der var tale om så lækker ud, men hun smilede ikke. Usikkerhed til op over begge ører.
”Ja. Lige parat til at charme hjernen væk, som Bob Dylan synger…
[ord ikke skelnelige på grund af et regiment soldater der rider forbi.]”
Hvad med hustruens jalousi?
”Hun må netop gerne vide at han har en elskerinde. Men hun har krav på at vide præcis hvordan.”
Præcis. Hvordan. Hørte jeg dig sige præcis hvordan?
”Ja.”
Du skal lige sige de ord igen.
”Præcis hvordan.”
Men hvad med omverdenens seksuelle understimulans, popstykker om humanistiske åbne forhold og den fjendtlighed de ting bevirker?
”Det kan jeg personligt ikke tage mig af. Jeg fokuserer alene på at tingene ikke eksploderer. Resten er mine behov.”
Hvordan vil du undgå Das Man og det slidte sprog? Er en åbenlys elskerinde ikke bare for meget?
”Ikke hvis alle tre formår at tage en dag ad gangen.”
Hvad hvis det drejer sig om at blive ved med at sige det man tror på og står for og så mere og mere komme til at stå for det?
”Præcis!”
Jeg vil have to elskerinder og en kone fra et andet land!
”Det er dit liv.”
Jeg vil ikke være spåmand.
”Godt gået kammerat!”
Hvad med dine allernærmeste?
”Dem elsker-17 jeg.”
Elsker-17 er noget med dyb hengivenhed, barnlighed, afhængighed, åbenhed, naturlighed og gensidigt kendskab.
”Så sandt.”
En elskerinde vil stille krav om at du skal leve sammen med hende.
”Ikke hvis man er en etableret fri ånd.”
Jo, men det vil blive misforstået.
”Jeg troede ikke du ville være spåmand.”
Men det gælder først fra i morgen.
”I morgen er et langt tidsrum.”
Du elsker sjovt.
”Men det er altså ikke altid lige sjovt.”
Så sandt.
”Ægteskabet er ikke helligt. Nadveren og dåben er hellige. Ægteskabet er ikke praktisk. Det er lidenskabeligt. Det er kærlighed-17.”
Hvad med barn nummer to?
“Ja. Jeg er en mand.”
Du mener male nøgne kvinder som en form for handel?
“Selvfølgelig.”
Hihihi.
“Hahahaha.”
Hihihi. Ufff. Hvor er du grum!
“Hahahaha.”
Nonsens. Hihihi.
“Hahaha.”
Men hvad må din kone så få lov til?
“Det har jeg overhovedet ikke tænkt på.”
Hihi.
“Hahaha.”
Vil du så tage en kittel på så man ikke ser din pik gå op?
“Jeg vil tage en kittel på af blandt andet den grund du siger. Men hvis jeg kun gør det for at bolle og beherske, hvilket ærlig talt ligger mit hjerte nær, så falder det til jorden. Jeg forestiller mig at jeg kan sublimere og omsætte det der for mange ville være en seksuel situation til noget højere, fælles.”
Men du siger selv at du ikke kan lave en komposition.
“En nøgen kvinde som jeg har helt for mig selv i en time eller to vil tvinge kompositionen i hus. Ligesom om det var en seksuel udløsning. Men for at være på den sikre side vil jeg lime små Jean Christophe citater fast og være lidt fri i forhold til hvor mange kompositioner der må være på lærredet.”
Hvad vil modellen tænke hvis du springer hende over?
“Hun kommer med på lærredet men det jeg vil lave er ikke kvindestudier men fylde lærredet med vibrationer, begejstring, smil, engle, latter, mærkelige streger, børn der står helt alene, blå himle, bakker og selvfølgelig kvindekroppen som en selvfølgelig del af helheden.”
Hvorfor skriver du ikke en roman? Du er så god til at skrive.
“Jeg har jo Jean Christophe.”