Før vi går over til selve essensen af det glas mælk der stod i nærheden af styrmanden på rælingen af HMS Conveyor om formiddagen den 11. juni 1604 vil jeg da lige spørge dig hvad Shakespeare lavede den pågældende dag.
“Han havde det åndeligt-4 godt, psykisk-25 godt, svagt reduceret på livsfølelse-7, havde 2 stressfaktorer, mad i fadeburet, udsigt til to sjove nært forestående begivenheder, et type-71 velfungerende sexliv og 63 kanariefugle som han ikke havde set i en uge, heraf 10 venlige.”
Tusind tak. Så skal vi over til mælken.
“Vent lige. Det var Shakespeares genbo jeg fik redegjort for.”
Så længe der er en rede. Hvordan gik det med mælken?
“Den ryger ud over rælingen og styrmanden løber til.”
Skibet kommer ud af kurs.
“Og 250 år efter bliver Gammeldags Maradjøngade født.”
1854. Det er en fantastisk historie.
“Å men for mig er den muggen.”
Muggen?
“Å ja.”