Home Non-categorized Æk Opperland: “Hvor ligger Spirelev?”

Æk Opperland: “Hvor ligger Spirelev?”

1136

Mange læsere har spurgt mig: “Hvorfor ikke bare google Spirelev og ad den vej finde ud af hvor byen, hvis det da overhovedet er en sådan, er beliggende i verden? Hvorfor skrive en hel bog om emnet? Hvorfor spørger jeg dig? Du er jo ikke forfatter til bogen.” Det sidste er i fuld overensstemmelse med sandheden. Jeg forstår dermed ikke hvorfor folk åbenbart har for vane at rette disse interessante spørgsmål til mig. Har jeg er fysisk lighed med denne forfatter som åbenbart lyder det gådefulde navn Æk Opperland? Ligner jeg hans sekretær? Har han overhovedet en sekretær? Har hans sekretær en sekretær? Er denne sekretær identisk med Æk Opperland selv? Kan man være hinandens sekretær? Hvor kommer jeg så ind i billedet? Kære læser, for at få svar på disse mangfoldige, omend ret tåbelige spørgsmål, men jeg er ikke særlig klog, ringede jeg til Æk Opperland.

Ovenstående linjer står, som bekendt, i en kronik i et gammelt gulnet nummer af Den Anden Avis. De fleste danskere er fuldt fortrolige med dem og endnu flere synes indholdet er fortræffeligt. Der er skrevet både alvorlige og fjottede sange over den dybe tematik der udfolder sig i dem og jeg skal ikke tærske langhalm på disse afledte kunstværker og deres uovertrufne højtravenhed, men blot skrive lidt dejligt nyt, som det forhåbentlig vil være læseren en virkelig nydelse at vrænge lidt på næsen ad. Mit navn er nemlig Æk Opperland. Det er mig og min bog der er årsag til at vi nu i Danmark har fire sange som vi virkelig hører tit og ofte. Mit ærinde er dog at gøre opmærksom på at jeg heller ikke er den bedst begavede mand i kongeriget og at jeg har tilføjet 25 sider til min bog “Hvor ligger Spirelev?”. Siderne sælges i en kasse, hvis indhold er bogbinderværktøj beregnet på at hæfte de nye sider ind i bogen. En grundig vejledning i at udføre operationen medfølger.

Hej! Mit navn er Landsby Leg, jeg er barnebarn af Æk Opperland. Jeg må uden skam meddele at jeg er optaget af helt andre ting. Blandt andet har jeg en kaninfarm med i alt tre kaniner. Jeg er ikke særlig klog. Alligevel har jeg indrettet året efter mit temperament, særlige indretning og egenartede personlighed. Jeg er hjemmegående far og ægtemand. Jeg har lavet dette årscyklussystem sammen med min kone for at neutralisere de, for nogle af os, ret voldsomme årstidsudsving med ånd og for at indarbejde kristendommen på en måde der på en gang både er utraditionel og enkel og dermed let kan redupliceres via medieomtale og blive til gavn for andre. Jeg har gjort det på en måde der er udholdelig når jeg ser på mig selv udefra og det må jeg indrømme at jeg ofte gør. Det vil måske overraske nogle at jeg opfatter systemet som ligeså uforpligtende som det er skørt. Glædelig Spirokkodag!

Previous articleInterview med Hofmand Maradjøngade
Next articleBrando Dalfrøcies: Dyr, jeg kan anbefale
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)