En bakterie der for længst er død sad i et numsehul på en allieret soldat. Det var en uskadelig bakterie og den var ikke alene. Sammen med den sad en hel flora for det var et uvasket, svedigt numsehul.
Via bakterien får du lavet en utraditionel, rørende og fremmedgørende afstandseffekt til den egentlige hovedperson der på en mærkelig måde virker modsat, idet soldaten bliver mere virkelig for læseren.
“Det ved jeg godt.”
Hvad?
“Det er min grundlæggende idé, mit valg af greb du refererer til og jeg siger til dig: jeg har fattet det.”
Hvorfor?
“Hvorfor?”
Hvad har du mere forstået ved din egen bog?
“Der hvor han kommer ud af møllen har han kysset møllerdatteren.”
Jeg troede egentlig bare han havde fået et solidt måltid mad. Smørrebrød. Den mølle optræder nemlig også i Hopsa Carstensens bog.
“Betaler du?”
Jeg betaler.
“Vi er igang med et interview.”
Men jeg skal ud og løbe.
“Løbe?”
Jeg løber rundt og rundt om en ost.
“Nu?”
Om torsdagen.
“Nu?”
Om lidt.
“Nu?”
Jeg ville ønske du var født uden tonehovede.
“Nu?”
