I forhold til pasning af et bål, fremstilling af redskaber og det at indgå i en stamme, altså de livsvilkår som kendetegner langt hovedparten af vores udviklingshistorie og således former vores arveanlæg, både fysisk og psykisk, virker det naturligt, at de to egenskaber charmerende og behagelig så sjældent forekommer hos det samme individ, samt at vi har hovedet fyldt med prætentioner om os selv, når vi færdes i en større by. Af denne grund købte jeg billet til landet og Karlsens Reje- og Ærterestaurant.
Karlsen modtager mig hemmelighedsfuldt idet jeg stikker hovedet ind og opdager Karlsen ved nøglehullet, lige under mig.
-Kommer han snart, ham madanmelderen?
-Kuk kuk, her er jeg!
Og så går jeg igang med at anmelde mad for en henrykt Karlsen. Først anmelder jeg servietterne og et par gafler. Dernæst kommer turen til dugen og et kræmmerhus med chokoladeknapper. Da cirka halvdelen af inventaret er anmeldt anmelder jeg lige hurtigt Karlsen og mig selv og så er arbejdsdagen forbi. Jeg tager toget hjem igen holdende en taske der hedder Henrik.
