Han tog udgangspunkt i det perfekte inden i. Han levede igennem ni småtidsaldre. For hver småtidsalder undersøgte han hvilke sider af det perfekte inden i der trådte frem og var vigtigt for småtidsalderen og dens mennesker. Den dybe glæde over det perfekte inden i veg ikke fra ham, ofte var han imod tidens tendenser, men han svigtede ikke sit kald. Igennem hele sit liv kæmpede han imod det alt for komplekse at se mennesket som et uperfekt hele, for han bemærkede altid at denne synsvinkel fjernede mennesker fra hinanden og kølnede forholdet mellem dem. Men det næstmest interessante for lige akkurat mig som radiointeresseret var hans unikke og dybt usædvanlige måde at afbryde radioprogrammer, når han kørte bil. Han blev ulykkelig når nogen sagde noget forkert. Han skreg inden i når nogen i radioen blev for fuld af sig selv. Han strittede af skrue-vækhed når de ævlede hult. Han beskyttede sig selv og bilens passagerer mod bavl og sammensatte et tableau af brudstykker af samtaler og musiknumre. I denne evne til at afvise sludder i bilen kom hele hans intellekt til udfoldelse. Han var så træt af at blive lammet af snak. Han var så træt af at blive ensrettet af medierne. Derfor har jeg gjort det eneste rigtige. Optaget mange timers skiften væk. Det er nemlig den måde man nemmest får et stærkt og levende indtryk af denne lidenskabelige eksistens. 15 timers skifte-væk-show for 450 kroner.
