Nu ved jeg godt man aldrig skal tale ned til sit publikum, men hvor er I skrækkelige, på den ufede måde oven i købet. Jeg har siddet og set en hel del danske stand-uppere indtil jeg simpelthen måtte give op. De var for skrækkelige. Jeg nævner ingen navne. Ikke fordi jeg er civiliseret, jeg går mere ind for civil ulydighed end civilisation, nå, det ved I ikke hvad er, men det er når man overtræder loven på grund af sin samvittighed, ikke fordi jeg er civiliseret altså, men fordi jeg er medlem af Enhedslisten og er kristen og har to sindslidelser. De fleste mener at det er to sindslidelser at være de to ting men: Jeg er deprimeret og gak. Jeg er alle fire ting på en gang. Det er kun muligt fordi jeg er gak. Ellers ville jeg nøjes med at vælge en af de andre tre ting. Jeg tror ikke jeg ville vælge at være deprimeret som fuldtidsbeskæftigelse. Hvis jeg kun var deprimeret så ville jeg have al for meget angst og al for meget skyldfølelse. Det ville være trist. Der ville være for mange vildfarelser i mit liv, for mange meningsløse grublerier, for mange sorte stunder, for meget selvkritik, selvovervurdering, uro, forpinthed, galde, sorthed og venner der ikke ringer. Det ville kort sagt minde alt for meget om en ganske almindelig dag i mit liv. Det kan vi ikke have. Så valget står mellem Enhedslisten og kristendommen. To typer selvfedme for de udvalgte. Bam! Hvem dælen interesserer sig for selvfedme af den kaliber? Skrækkeligt! I er skrækkelige, jeg er skrækkelig. Vent! Vi har noget til fælles!
Det går sådan set ok, synes jeg. Ja, jeg hedder Morten og har to sindslidelser. Det er ret irriterende faktisk. Den ene er at jeg er deprimeret og den anden er at jeg er gak. Der er jo mange der er deprimerede i Danmark, det er flere hundrede tusinde mener jeg, men jeg er både deprimeret og gak. Det er ret irriterende. Jeg ved simpelthen jeg er gak. Det er ikke irriterende. Det er irriterende for andre. Det er ret irriterende faktisk.
Hvordan er det at vide at man selv er gak? Giver det ikke gode muligheder for at korrigere sig selv? Ikke altid. I går limede jeg en kridtpibe fast til hoveddøren, på ydersiden, og det er først i dag, hvor den irriterende stemning har lagt sig at jeg kan se at det er ret vanvittigt.
I tirsdags var jeg på museum. Pludselig så jeg for mig i fantasien hvordan jeg væltede et bronzeskab oven på en der studerede delfiner. Jeg gjorde det ikke. Det er ret irriterende.