Home Non-categorized At helbrede en syg tekst er spændende

At helbrede en syg tekst er spændende

179

En syg tekst kan altså blive rask igen. Bring patienten ind:

Det var morgen. Kertvig Jenkins sad i solen i sit bad af terninger. Han var død. Men igår havde været en dejlig dag. De havde alle sammen leget rundt om badekarret…..

Stop. Ingen grund til at fortsætte. Vi har tilstrækkelige indikatorer til at forstå at teksten er skrevet med psykisk sygdom som kuglepen. De få billeder i det lille tekststykke er skingre og grufulde. Teksten er på trods af sin korthed urovækkende. Desværre, kunne man sige, på en måde som selv er urovækkende. Men det er ikke talentløshed den stinker af. Den stinker af holdninger som ikke er mine. Den saboterer alle forskelle. Her er virkeligheden ophævet. Det er tankevækkende, at det kan gøres på tre linjer.

Tolkning:

Morgenen symboliserer “en ny begyndelse” hvad enhver ny dag i sagens natur er. At han sidder i et bad af terninger er en form for inderlig ligegyldighed overfor tilværelsen i det han “hviler i bevidsthed om altings tilfældighed”, hvad man bestemt ikke kan. Man må tænke på noget der enten er beroligende, kærligt, surreelt som i en drøm eller ordnet, når man hviler. Håbet fra første sætning er altså allerede saboteret. Ved ikke at trøste eller opmuntre gennem at gribe håbsstemningen bliver det med det samme klart for læseren at forfatteren har skrevet med sin psykiske sygdom som kuglepen. Misstemningen slås definitivt fast med den tåbelige næsten barnligt morsomme dødserklæring: “Han var død.” Resten fører teksten ind i den rene perversion. Uadrk!

Hvis man læser den som en syg tekst, hvilket der altså er nok af grunde til, kan den imidlertid forbedres. Så er den jo bare syg og kan blive rask igen. Se selv hvordan vi kan helbrede teksten fra før:

Det var morgen, men det var ikke morgen i stakkels Kertvig Jenkins syge sind. Han sad i solen og prøvede at begribe sin stemning af tomhed. Han tænkte på Bob Dylans linje: “felt an emptyness inside to which he just could not relate”. Han tænkte derefter på Rufus Wainwrigths linje “woke up this morning at 11:11. Wasn’t in Portland and I wasn’t in heaven” og blev opløftet. I går havde været sjov. Der havde været liv på planeten. Han tænkte på Wainwrights “I’m just discussing with the morning, still discussing with the morning”. Men han tænkte da så sandelig også på Dylans linje: “people tell me it’s a sin to know and feel too much within”.

Bemærk altså at teksten er blevet rask uden at blive en anden tekst. Den handler nu meget mere om det den egentlig handler om end den gjorde før! Den handler om nogle fuldkommen almene menneskelige følelser som bliver aftegnet med referencer. Grænsetilstandene forbliver men nu er teksten charmerende og klog.

Previous articleLæser spørger: Hvad er jegfald, i grunden?
Next articleKølle underholder
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.