Home Non-categorized Dag Rompeter: Meget interne familieordvekslinger

Dag Rompeter: Meget interne familieordvekslinger

556

I disse udadvendte tider med generøse leverancer af nuttede og desværre meget opstillede og, i endnu højere grad, uønskede billeder derhjemmefra glemmer man nemt at der foregår en del pudsigheder også i totalt fremmede familier, ja, vendinger der oprindelig startede som genkendelige udtryk for høflighed, kærlighed, omsorg, medlidenhed, medfølelse og interesse udvikler sig igennem årene til besynderlige kvæk. Ikke en levende sjæl kan, som udefrakommende, tolke disse tilsyneladende skabagtige og svagelige klagesange, for de drejer sig næsten alle om selvmedlidenhed der slår ud i den ene eller anden form for syrlighed. Fælles for dem er endvidere at de afslører en både grænseløs og grænseoverskridende støtten sig til det familiemedlem der bliver talt til eller til familien som helhed. Så grotesk og vanvittigt kan et sådant udbrud lyde: “Hvad fisker du efter?!” udtalt med bævende stemme uden nogen tilsyneladende årsag eller forudgående samtale, men derimod under arbejde med træfældning, er et eksempel herpå. Læg til en mærkelig påklædning plus en lidt speciel dialekt og iaggtag gennem hækken. Vigtigst af alt: de to eller flere familiemedlemmer må ikke vide at deres adfærd bliver iagttaget. Det er dybt forbløffende og pinligt at gennemlæse al den eksotiske jammer udsunget af uselvstændige og dybt selvhøjtidelige og egoistiske postmoderne mennesker.

Vi får her mennesker, som vi nu engang er, når vi nu engang vælger det fællesskab som en familie er. Fordrejede, selvoptagede, urimelige og dybt knyttede til og afhængige af hinanden.

Kiksetheden sejrer i dette pragtfuldt illustrerede trebindsværk, i såvel tekstreferater, analyser som skønne nærbilleder af folk der er fanget på det forkerte ben med mildest talt forunderlige ansigtsudtryk og kropsholdninger. Med en sådan vældig stak af ubehageligheder overfor vores nærmeste på kaffebordene rundt omkring i landet vil det forhåbentlig blive endnu mere nærliggende at have brug for at lovsynge og tilbede og i det mindste tænke på Gud, alene af den specifikke grund at mange, mange ting i livet simpelthen er grå.

Previous articleNaturlig gråd: ”Ingen, ingen er rigtig slemme”
Next articlePlanlagde og arrangerede krydderurtefestival på en halv time
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.