Home Non-categorized Naturlig gråd: ”Ingen, ingen er rigtig slemme”

Naturlig gråd: ”Ingen, ingen er rigtig slemme”

522

Kabber Rabalt havde fat i noget, da han smed tøjlerne og hæmningerne og gav tårerne frit løb under et, for os alle, længe ventet interview med Den Anden Avis Live. Selvom kameraet flere gange veg fra Kabbers grådopløste ansigt, øjensynligt for at give plads for en mere munter stemning ude i stuerne, var der fine nærbilleder af tårer der faldt mod gulvets talrige sko.

Hvordan kan du vide det?

“At der ikke er nogen der er rigtig slemme?”

Ja.

“Det er et humanistisk overblik jeg har som er hundredeogtyve procent identisk med min livserfaring og som igen er hundredetyve procent identisk med mine frihedsrettigheder som er ethundredetyve procent identisk med mine menneskelige begrænsninger.”

Hvad er det for noget våse-båse. Hvordan kan der herske identitet mellem så vidt forskellige begreber. Det, du netop sagde er det værste ævlebævle.

“Men du forstår godt hvad jeg mener og jeg er netop ikke skolet i filosofi eller noget.”

Nej, vel gør jeg ej!

“Men jeg havde en svær barndom.”

Havde du?

“Ja.”

Det er jeg ked af at høre.

“Tak, men der er ikke noget lige her i interviewsituationen vi kan gøre.”

Det var ædelt sagt.

“Tak.”

Det var så lidt.

“Går du videre med interviewet nu?”

Ja. Men det du netop sagde, det jeg kaldte det værste vrøvl, det var på en måde genialt.

“Det er jeg glad for, men sådan var det ikke ment.”

Nej, nej du skal ikke undskylde!

“Ah! Du mener, at det var så gennemsnitligt at det var dybt interessant?”

Lige præcis. Du er virkelig god til den slags.

“Tusind tak.”

Så kan man ikke slutteligt fastslå, at måske skal vi være lidt forsigtige med at sige de ting du sagde og sige lidt flere af de ting jeg sagde?

“Det ville være den mest nærliggende konklusion.”

Hold da op, det lød godt!

“Ja. Jeg var lidt stresset og så blev formuleringen lidt for præcis og perfekt.”

Men kære, kære Kabber Rabalt, et menneske kan ikke være perfekt, men sproglig præcision kan sagtens nærme sig det perfekte. For eksempel er mange af de ting jeg siger uforglemmelige.

“Dine sko er lidt truende.”

Et uskyldigt industriprodukt med lidt for kraftige gummisåler.

“Jo, men de efterlader et mærkeligt førstegangs- og helhedsindtryk.”

Lad være med at gøre grin med min kerne på den gruopvækkende skødesløse måde.

“Dine sko er kedelige.”

Nu tager jeg dem af!

Previous articleLivet efter de 40
Next articleDag Rompeter: Meget interne familieordvekslinger
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.