Murermester Tom Daniels er denne bogs antagonist, en ond skiderik, men dette ord, ondskab, lader til at have mistet sin betyding. Nuvel. Lad mig opregne en masse ting som Tom Daniels var virkelig god til, selve hans godhed er lidt svær for mig at se, jeg kan ikke rigtig se ham som en person, et menneske, men han var rigtig god til at være postbud, at løbe, at holde hyggeaftner med hans kone Vivian, at sige noget underfundigt, men mest at grine af noget underfundigt. Han havde sådan et lysende nærvær, den Tom Daniels. Jeg er sikker på at han gav meget ved at gå forbi folk på gaden. Da han blev overvundet i sidste del af det kapitel med trængslerne skete det ved at han blev skudt ned af en person, nemlig den føromtalte jøde, der sigtede på hovedpersonerne, men ramte den forkerte, altså den rigtige.
