Kvinder er ikke mysterier.
Men.
Den tryghed, stammetryghed?, vores kvindelige hovedperson repræsenterede for vores mandlige hovedperson var smuk, ja, betydningsfuld.
Jeg føler koncentrationsbesvær igen.
Engang imellem tvinger omstændighederne os til at ændre synet en lille smule på den vi holder af. Det er vel min grund til at kalde denne fiktive kvinde til live. At blive lidt bedre til at forstå den kvinde jeg holder af i den virkelige verden, hendes følsomhed.
I filmen Don Juan Demarco spørger psykiateren sin kone om der var nogle forhåbninger hen ad vejen han glemte at tage hensyn til, hvortil hun svarer, med et smil: Jeg troede aldrig du ville spørge!
Jeg føler mig stadig tryg ved Else, ja.
Men jeg var ved at gå ud af mit gode skind over hende så sent som igår. Jeg var ved at blive rigtig hed i kammen. Spruttende: voldsom, truende, rasende. Måtte bide det i mig, måtte flygte, tage hjem til mig selv og tage en halv beroligende pille. Ildevarslende? Jeg ved ikke. Jeg har prøvet det de første 1000 gange, hun har prøvet det mange gange også.
Hvad ville Løgstrup sige om det hele? Løgstrup var en knop. Løgstrup var i hvert fald ikke en knop! Løgstrup var indviklet. Lektie for til i morgen: Læs lidt i Den etiske fordring eller Norm og spontanitet.
Hvorfor læste jeg filosofi efter jeg havde læst teologi? Hvorfor samfundsvidenskab og dernæst blive Java programmør? For bedre at kunne spise Løgstrup?
