Et stærkt kvindeportræt er trættende hvis det udelukkende præsenterer os for en stærk kvinde og for styrke hos særligt forbilledlige kvinder der går den vej de skal gå. Suzanne Brøgger har sagt et sted, hun har sagt ting mange steder, at vi dør mange gange i vores liv og det er ikke ganske forkert.
Da vi møder vores kvindelige hovedperson første gang er hun lige gået ned på den lokale. Et sådant kapitel er ikke nødvendigvis højkristeligt, men kunne ligeså vel være det.
