Home Non-categorized De er for jeg-stærke, dem der sidder i Det Danske Akademi

De er for jeg-stærke, dem der sidder i Det Danske Akademi

1643

De er for jeg-stærke dem der sidder i Det Danske Akademi. Det er en strukturel uretfærdighed som er åndeligt uhensigtsmæssig for det danske folk, hvis åndelige interesser ethvert dansk akademi skal varetage og som vi må tilgå politisk baseret på SF’s værdier, eventuelt, og sandelig da også kulturelt og med mest mulig kølighed. For de danske børns og unges skyld. Ganske enkelt.

Hvem siger at det at være jeg-svag ikke kræver en større og anden styrke end det at opføre sig ligesom Kaptajn Acab i Moby Dick? Wittgenstein har lært os at menneskers drømme ikke bliver til noget. Kierkegaard har, mere dybsindigt, lært os at drømme og ønsker slet ikke tæller.

At gå så vidt som du, kære Peter Nielsen, til ligefrem at orientere sig i forhold til dansk litteratur som til et landskab var dog trættende. Det er jo Hobbitagtigt. Den slags lavsind holder jeg mig for god til og jeg må opfordre dig til det samme. Det kan du godt.

Så vidt jeg kan bedømme her og nu, hvis jeg bruger min fantasi, kunne man oprette et alternativt akademi for så lidt som 40 mio. DKK. Her ville særligt medlemmer af den øvre middelklasse være repræsenteret.

Det skal bestå af
[Navn hemmeligt, mand]
[Navn hemmeligt, kvinde]
[Navn hemmeligt, mand]
Og enhver anden der kan samarbejde og har haft en økonomisk tryg barndom og altså ikke er for genert. Generthed er den lavere middelklasses største last.
Plus to varme, og ikke for dybsindige!, fuldtidsansatte administratorer, en mand og en kvinde.

Jeg stiller mig ydmygst til rådighed som akademiets, mestendels sengeliggende, sådan er det, det går nok, hyggeonkel i den udstrækning jeg orker. Jeg vil bestemt gerne have indflydelse på hvad der foregår. Da der kommer en masse god mad og hygge går det nok.

Det er umuligt for mig at begrunde hvorfor det med klassetilhørsforholdet er vigtigt for mig. Det er noget med diversitet i dansk åndsliv. Spændstighed. Liv. Ligesom i et menneskesind.

Formålet med det nye akademi skulle være ét: At få psykiatri på skoleskemaet i Folkeskolen.

Dem der sidder i Det Danske Akademi nu er for jeg-fokuserede. Et jeg findes ikke. Hvis man ser sig selv som et jeg i for høj grad ser man noget så trættende som vigtige livsbeslutninger, selvudvikling, manipulation og andre spøgelser alle vegne hvilket dels er hæmmende for den livsudfoldelse i højsind enhver dansker må tage til sig og glæde sig over og dels modvirker det formålet med Det Nye Akademi.

De 40 mio. kunne komme fra min gamle bekendte [navn hemmeligt, mand], direktør i [navn hemmeligt], milliardær. Ellers kan jeg ikke se hvordan Det Nye Akademi skulle kunne blive en realitet. Han har det overskud. Den eneste anden milliardær fra min generation jeg er bekendt med er [navn hemmeligt]. Jeg havde ham med ude på The Lab og bæmærkede ved den lejlighed at han ikke rigtig forstod hvad der foregik. Det er selvfølgelig afgørende at mennesket/milliardæren er i stand til at se hvad vedkommende støtter. Men vi må som danskere ikke blive for befippede over disse milliardærer. At tage 40 mio ud af tegnebogen svarer til hvis en dansker med normalindkomst stiller med 80-100.000. Den slags er realistisk. Omend det ikke er noget man ser hver dag. Faktisk har det endnu til dato ikke fundet sted på dansk grund, hvilket nok vil give én og anden stof til eftertanke.

Hvad angår [navn hemmeligt, mand]’s, [navn hemmeligt, kvinde]’s og [navn hemmeligt, mand]’s kvalifikationer må jeg først og fremmest pege på den stille tro, håb og kærlighed der ligger under deres ekspressive men meget personlige stilarter og som en litteraturstuderende bekendt af mig engang bekendte at vedkommende ikke slappede af med. Det var et ligegyldigt udsagn som prellede af på mig, rolig!, alle er store navne der er kendt og elskede af danskerne.

Jeg har genlæst det jeg har skrevet og står ved det. Bum. Det vil jeg også gøre fremover. For den der har misforstået alt jeg har skrevet og for at imødegå lavsindede bemærkninger er et par præciseringer på sin plads. Det jeg har givet udtryk for her er ikke drømme, ikke ønsker og mindst af alt en kritik af Det Danske Akademi. Det er derimod en tålmodig forhåbning vedrørende fremtiden, ikke den nære, men den lidt længere væk, 20 år, 30 år. Tålmodighed er heldigvis ikke noget vi mennesker præsterer, men håb er, ligesom holdningstilkendegivelser noget vi mennesker præsterer.

Sagt på godt dansk: Er det en god idé? Jeg gør mig ingen naive forestillinger om at have plantet et kim i den danske muld. Jeg betragter et maleri af Breughel og siger: Det kan da godt være at ét af de mennesker der tumler forvirret rundt i små sluttede klynger er optagede af at plante kim eller bilder sig ind at have plantet et kim eller to… eller tre, men der foregår så meget på det maleri at man bliver helt træt i hovedet. Godnat.

Det er først når man har redegjort for sin egen stilling til tingene og for sig selv og sin egen stilling at man må sige tillykke. Et hult tillykke er dog rædselsfuldt trættende. Den misundelse som også indgår i mit indlæg bedes ikke tages for tungt eller, i Jantelovs-Danmark, som en drivkraft eller et karaktertræk. Det ville være både uretfærdigt og uklædeligt og dårlig påklædning er en slem, dansk uskik. Misundelse er ikke en særlig dyb ting, lærer Wittgenstein os. Tillykke Harald Voetmann, Olga Ravn, Naja Marie Aidt og Cecilie Eken. Mit tillykke værende ledsaget af en opfordring til, i jeres virke, at tænke i jeg-svage baner.

Mvh. Morten

Previous articleTale-om-følelser-folket har noget chokerende ved sig som kan få en udmærket Chablis til at smage af lever, men nuvel, hvidvin smager i forvejen elendigt
Next articleJeg forstår kvinder
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)