Listen er mit bud på hvad poesi er for mig og hvordan jeg synes den også bør være for andre. Jeg står ved den jeg er. Hvis jeg udelukkende tillagde værdi til det første af de to udsagn ville mit behov for at medierne gjorde deres pligt og udbredte kendskabet til min poesi være ren og skær forfængelighed.
Spiller sprogligt op imod vores konsumption af hurtige informationer
Viser hen til noget barnligt og glædeligt
Charmerende fantasier
Hylder egensind
Håner usprog og stopper op ved filosofisk rod
Dejligt fantasifuld på en ikke-hysterisk halsbrækkende kompakt måde
Er afslappet i forhold til at ingen mennesker er normale
Unik stil
Repræsenterer både humor og alvor/patos
Klangbund af noget kærligt
Levende interesseret i at flyde med hverdagssproget
Talsmand for det uhøjtidelige
Psykiatriske diagnoser og læserens egen unormalitet skal aktivt læses ind af læseren
Helt sin egen
Frigør sig fra småborgerlige forventninger om at falde i geled i forhold til centrallyrikken
Storborgerligt afslappet familie baggrund
Befriende besværlig i offentlig ageren
Befriende mystificeret når forfatteren kigger indad
Ikke en slider
Levende interesseret i utydelige og ganske almindelige mennesker
Går i almindeligt tøj med ternede skjorter
Usnobbet forhold til tomme filosofiske retninger som semiotik
Åben overfor at ikke-forfattere kan skrive gode digte på tyggegummipapir
Afviser at tidsånden kan fanges
Parametre der interesserer mig mindre:
Klangbund af en dybt seriøs og samlet person
Talsmand for det kontrollerede
Papirbogsdyrker
Får den eksponering i medierne som vedkommende har fortjent
