”Marco Polo havde fødselsdag 15. september i 1254, men den nøjagtige dato kendes ikke.”
”Vi kender endnu ikke den nøjagtige dato og har meget begrænsede muligheder for at bestemme den engang i fremtiden.”
”Vi leder i Holte.”
Opførte han sig egentlig underligt eller ”blæret” blot fordi han havde fødselsdag?
”Han havde fødselsdag hver dag, men lavede ikke den der med at blive kæphøj bare fordi han havde fødselsdag. Han var en god fødselar, men kunne godt blive revet lidt med af stemningen når han drak kakao på gulvet.”
Kan man hævde at Marco Polo opfandt de lande han opdagede?
”Det kan man rigtignok. Marco Polo opfandt en sjatskyder som var et apparat der bestod af et kar der ved hjælp af et kameloptrukket fjeder med et stempel kunne skyde sjatter af the, typisk afkølede og derfor udrikkelige, som man hældte ned i apparatet direkte over i køkkenvasken i en fin kurve. Ærgerligt nok kom Christoffer Columbus altid i vejen og fik det hele i ansigtet, hvad der fik Spaniens konge til at bryde i gråd. Dette med gråden ødelagde mere end noget andet markedsføringen af sjatskyderen. Marco Polo måtte finde på andre ting at foretage sig med sit liv.”
Hvad var hans første opdagelse?
”Han opdagede sine vanter bag chatollet.”
Var der egentlig vind i sejlene på Marco Polos skib?
”Ja og nej. Det er min helt klare oplevelse at antydninger fjerner os fra hinanden i en samtale. De virker distancerende. Marco Polo følte det samme. Han følte også andre ting, men det er ikke det det handler om. Det det handler om er, at skibet Marco Polo sejlede på blev drevet frem, ikke af vinden, men af antydninger. Mandskabet stod simpelthen i stævnen og hviskede antydninger. Æggekagen brændte hele tiden på.”
Fortalte Marco Polo om Europa da han mødte den mongolske khan?
”Kublai Khan blev så sur over at Marco Polo fortalte at Kristus kom med kærlighed at han slog i bordet som tippede så hurtigt at en øl blev slynget op i luften og landede på tapetet. Det skrev landstrygeren Saffer Saftse en sang om i 1800 tallet der hed ‘Op på tapetet’.”