En tekst der kan åbne en lille dør på klem for læserens mulighed for ad egen drift at tilegne sig en konstruktiv og positiv psykiatrisk grundviden gående ud på at heller ikke læseren er psykisk normal må gå snedigt til værks og ikke være for direkte. Der verserer masser af tilgange og kommentarer og antydninger ude i verden som udsiger ydmygende hvad der i grunden er sandt. At ingen mennesker er normale fordi 1. en sådan norm ikke eksisterer, 2. mennesker fremviser stor fundamental forskellighed og (muligvis) 3. visse grene af den moderne psykiatri ligefrem regner med at hvert menneske med videnskabelig præcision og vægt kan stilles omkring 40 diagnoser. En direkte kommunikation af dette sagsforhold sætter gerne en masse negativt igang der gør mere skade end gavn og i grunden bunder i den misforståelse at man er sine diagnoser, hvilket er en stor menneskekundskabsfejl. Uanset hvordan en forfatter griber skrivningen af en sådan tekst an hvor man dog altså behændigt undgår at være klodset-direkte må man tale om et regulært og prisværdigt mesterstykke. Det er enhver forfatters pligt at skrive en sådan tekst og her gør også jeg forsøget. Her følger altså en vejledning i hvordan man med mange snedige greb og virkemidler fortæller sin læser at han, hun, høn (kønsusikkerhed – giver ekstrapoint) eller hæn (identitetsusikkerhed – giver ekstraekstrapoint) er skrupskør! Der findes masser af forfattere derude som nægter at gøre det fordi de ikke magter det og det er fordi skæbnen har spillet dem sådanne kort på hånden hvori der endnu ikke indgår skyggen af sygdomserkendelse. Men der findes næppe nogen læsere som ikke er interesseret i at blive taget kærligt i hånden i præcis denne forbindelse. Min erfaring er at nænsom homøopatisk sjælemassage åbner den lille dør langsomt og behageligt så man lige kan få fødderne igennem og blive kildet og at alle astrale virkemidler får hængslerne til at knirke fælt og uindbydende. Kommunikationsdilemmaet der tegner sig for mig må granskes nøje idet noget der både er massage og homøopati er noget indviklet noget. Dette må stå klart for enhver der i sit liv har befattet sig indgående med de samme vidensområder som jeg og/eller har været bestyrer af en skifabrik på Madagaskar. Denne tekst er dermed såvel en nøgletekst-manifest agtig dims i forhold til artiklerne i Den Anden Avis som den er et fatamorgana på et tidspunkt i livet, et eksistentielt kærlighedsnedslag og en Wittgensteiniansk stige, kortsagt noget dejligt.
