Home Non-categorized “Hans entusiasme har en mindre heldig skyggeside: Han kan blive i dårligt...

“Hans entusiasme har en mindre heldig skyggeside: Han kan blive i dårligt humør”

506

Jeg sidder og undrer mig. Undrer mig over at dette gennemsnitlige menneske kan blive overvældet af en ubehagelig følelse. Forbløffes over at dette, i nogle henseender, storartede menneske kan blive påvirket af almindeligt mismod. Dette fremragende individ være deprimeret. Han hænger med næbbet i en grad så surhed er en overordentlig alt for lille kasse at stoppe ham i. Jamen folkens, denne mand er til rotterne.

“Så lad ham dog være!”

Iris. Iris den forstandige.

Jeg prøver at granske hende, men bremses ved selve granskningen. Jeg lader mine tanker flyve men bump støder kun ind i floskler og banaliteter. Jeg dvæler. Jeg beder Fadervor for ham, for mange bønner har ikke andre ord. Jeg har travlt. Travlt med at nyde Iris der har forstand på røvhullitet, er hurtig på aftrækkeren når det gælder om at udnævne narrøve. Men hun fornemmer hun ryger på museum i mit kartotek over lette og spasmageragtige optegnelser her på avisen. Hun har en kvindelig viden om mig som hersker, vejleder og ekspedient i en buksebutik. En ulogisk viden fuld af paradoks. Ud af tindingerne paradoks.

“Hvorfor sytten er han blevet så populær på at kunne blive i dårligt humør!? Alle kan blive i dårligt humør.”

Jeg forsøger at forklare hende at hans periodevise dårlige humør i prægnant forstand er hans eget hvorimod andre menneskers dårlige humør holdes af deres medmennesker i en lille medfølgende taske, men hun misforstår ordet prægnant og tror jeg taler om en trekant. Jeg får historien om Maslows behovspyramide og føler mig som en frelst læser af dagbladet Information mens jeg holder mig for ørerne med to stearinlys med ørepropper i bunden. Der er ikke rigtig blevet plads til hovedpersonen, midt i al hans svaghed går hun rundt som en fugl. Men da han opdager hendes næb, midt på næsen i form af en med spyt påklistret rosentorn griner han endelig og overlader dårlighumørtasken til mig der er glad for at få lov at holde den for ham. Ja, jeg kan godt lide andre mennesker.

Previous article“I morgen vil jeg være stille og nærværende. Selv i supermarkedet vil jeg være stille og nærværende.”
Next articleDen der tekst
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.