Home Non-categorized “Den eneste der får lov at forstyrre mine cirkler er en 33-34...

“Den eneste der får lov at forstyrre mine cirkler er en 33-34 år gammel jødisk romer der levede for 2000 år siden”

589

Hvordan gik du til grunde?

Jeg lever skam.

Lever?

Ja. Det gør jeg. Se mine arme. Jeg kan bevæge dem op. Og ned.

Vi må hellere spørge Facebook.

Vi kan spørge Google.

Vi må hellere spørge Facebook.

Se!

Ja. Du lever sandt nok.

Du forstyrrer mine cirkler. Er der noget der hedder sådan?

Vi kan spørge Google.

Den eneste der får lov at forstyrre mine cirkler er en 33-34 år gammel jødisk romer der levede for 2000 år siden.

Jeg behøver ikke spørge hverken Google eller Facebook hvem det drejer sig om.

Nej, vel. Men når man er en 33-34 år gammel gudssøn og ikke har børn og ikke er kommet til skelsår og alder, så er det ingen sag at tale om kærlighed.

Hvad mon han mente?

Ja. Hvad mon han mente?

Han mente vel at kærligheden altid er med i billedet.

Var det mon det han mente?

Ja. Det vil jeg tro.

Hvorfor sagde han det så ikke på den måde?

Det ved jeg ikke.

Næ. Det ved du ikke.

Jeg ved hvad forskellen på et humør og en dagsform er.

Ja, hvis du ved det, så ved du mere end jeg.

Det var så lidt.

Tillykke.

Jeg takker af hele mit hjerte.

Jeg tror at mange af dem der udstråler lige så lidt som dig er blevet ødelagte af personer der ville en helt masse godt. En helt masse kærlighed. Primært for dem selv. Se på den måde børn af forældre præsterer helt vildt for at imponere deres forældre uendeligt meget. Det har jeg altid syntes var flovt. Misforstået. Skrækkeligt. Virkelig sygt. Forældre vil jo bare have at deres børn er glade. Ikke alt det andet.

Du snakker meget.

Ja.

Jeg er ikke overbevist om at du lever.

Ikke det?

Livet er uden for dig. Du er ikke i live. Du er ikke i livet.

Det var sørgeligt.

Ikke sørgeligt. Ikke sørgeligt. Men du prædiker. Du siger liv! Lev livet! Men du aner ikke hvad livet er.

Frihed. Jeg er ikke fri.

Netop!

Hvordan… Hvordan bliver jeg fri?

Troen. Troens nådegave.

Det ved jeg.

Du har så meget angst.

Det ved jeg også.

Du er afhængig af andre menneskers kærlighed.

Ja.

Det er jeg ikke.

Jamen er du sikker på det?

Det gør slet ikke noget du er død. Det er en biting. Desuden er døde mennesker så taknemmelige. Et lille kys får dem mærkbart på dupperne.

Siden du insisterer.

Previous articleLille opslagsværk om ubetydeligheden af forstyrrede menneskers dominans
Next articleTolstoj, når han er værst
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.