[Detektiven og Simone ind]
Detektiven: Simone. Tak for dine teorier om de fire deltagere i denne spektakulære weekendforsamling. Jeg er egentlig glad for at du som psykolog har tavshedspligt og således har forskånet mig for detaljer om Abraham og Anne Lises seksuelle liv og ditto oplevelser og fantasier. Som du ved er jeg over 50 og går mere op i kærlighed end sex. Tillad mig nu at fremsætte følgende kommentarer. Jeg er sindig. Moden. Desuden er jeg en mand. Du har dags dato pålagt mig fallerede jurastudent at suspendere det du kalder taberorganisationen FN og oprette et privat firma ved navn Democracy Suspension Company som har til formål at likvidere kæmpestatsledere der bygger et kulkraftværk om ugen og ignorerer klimaudfordringerne. Jeg ved ikke meget om dine private forhold, men eftersom du i går, over et dejligt glas rødvin gav mig tre diagnoser vil jeg tillade mig at spørge om du også har diagnoser?
Simone: Jeg har kræft.
Detektiven: Det er bekymrende. Det gør mig ondt.
Simone: Jeg indrømmer, at jeg også er aggressiv.
Detektiven: Du er ikke aggressiv.
Simone: Jeg er vred, jo. Lad os rekapitulere. Vi er enige om at der på internettet florerer mekanismer som på cirka fem måder sætter demokratiet og handlekraften hos statslederne i forhold til klimaet ud af kraft.
Detektiven: Enig.
Simone: Du ser på mine bryster.
Detektiven: Nu ser jeg dig i øjnene.
Simone: Hvis det beroliger dig, må du gerne se på mine bryster. Jeg ofrer mig for sagen haha.
Detektiven: Du tiltænker mig en stor opgave. Du må se et stort lys i mig.
Simone: Det gør jeg. Jeg er forelsket i dig.
Detektiven: Du lyder som Anne Lise.
Simone: Anne Lise er en stærk kvinde. Jeg er blot en sjælekender blandt mange.
Detektiven: Kan du se igennem folk?
Simone: Lad være med at håne. Det klæder dig ikke.
